ARoS Kunstmuseum

Aros Allé 2, 8000 Aarhus - WWW KORT
Aros

Aros

ARoS Aarhus Kunstmuseum er et kunstmuseum, der ligger i Aarhus centrum. Med sine 20.700 kvadratmeter og 10 etager er det et af Nordeuropas største kunstmuseer. På museet findes kunst fra den danske guldalder over dansk modernisme til international nutidskunst. Museet har forskellige særudstillinger hvert år.

Derudover bliver der udstillet skiftende udpluk af museets egen samling, som består af over 8.000 værker. Samlingen, der er den ældste uden for København, har værker, der er dateret tilbage til 1770. Fra nyere tid er kunstnere som Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby rigt repræsenteret. Samlingen rummer også værker af en række internationale nutidskunstnere som Bill Viola, Olafur Eliasson, Pippilotti Rist, James Turrell, Mona Hatoum, Carsten Höller, Gilbert & George samt Ron Mueck.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.


Kommentar-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.


Rejsemål: Danmark > Østjylland > Aarhus

Aarhus centrum Eduard47

Aarhus som er Danmarks næststørste by, ligger i Østjylland ved Aarhus Bugt med udsigt til halvøen Mols i østlig retning og til Kattegatøerne Samsø og Tunø længere borte mod sydøst.

Kulturlivet i Aarhus er kendt via sine store kulturinstitutioner og vel især Aarhus Festuge, der er Jyllands største kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Udover de store institutioner er der en mængde små spillesteder, gallerier og kunstneriske værksteder, der giver stor mangfoldighed i kulturlivet.

Blandt flagskibene er kunstmuseet ARoS, Aarhus Teater, Den Jyske Opera, Musikhuset, Aarhus Symfoniorkester og Århus Kunstbygning. Blandt de mindre kulturinstitutioner kan nævnes Ukendt Aarhus, Galleri Image, Huset, Svalegangen, Guldlok Dukketeater, Galleri Gallo, Poetklub Århus, SPOT Festival, Århus Kunstakademi, Cirkus Tværs og mange andre. På gadeplan oplever man også kulturen bogstavelig talt med udsmykkede fortovsfliser. Læs mere om Aarhus




Populært i Aarhus

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler