Råbjerg Mile

Råbjerg Mile Vej, 9990 Skagen, Danmark KORT
Råbjerg Mile

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit Råbjerg Mile ligger ved Bunken Klitplantage mellem Skagen og Frederikshavn.

Milen indeholder 3,5 millioner m³ sand, dækker et areal på ca. 1 km² og har en højde omkring 20 m, hvilket bringer milens højeste punkt 40 m over havoverfladen.

Siden år 1900 har den rykket sig ca. 1750 m mod øst, og i dag bevæger den sig med gennemsnitligt 15 m om året, hvilket betyder, at den om 100–200 år vil have dækket hovedvejen til Skagen. Træer og andet, som bliver dækket af milen, dukker op på den anden side efter omkring 40 år, når milen har passeret.

Vestsiden kaldes afblæsningsfladen, og herfra føres sandet med den fremherskende vestenvind og lægger sig i læ på den stejle østside af klitten. Sandet fjernes fra afblæsningsfladen, så længe det er tørt, så flugten ophører derfor, når grundvandsspejlet nås.

Da grundvandsniveauet vil variere fra år til år efter tørkeforholdene, vil milens "fodspor" have fordybninger, hvor der dannes søer, kaldet "milesøer", som dog kan tørre ud i perioder. Når disse milesøer dannes, er de næringsfattige og vegetationsløse, men efterhånden rykker siv og forskellige græsarter ind.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Skagen

En sommerdag på Grenen

Det hyggelige og atmosfærefyldte Skagen på toppen af Danmark byder på en bred vifte af ferieoplevelser og afslapning.
I Skagens centrum finder I et hyggeligt strøg med mange butikker, spisesteder og caféer.
Her kan man om dagen nyde de mange shopping muligheder og om aftenen den gode stemning med de mange restauranter og barer.
Havnen i Skagen summer af liv med de mange turister som besøger de mange restaurationer og lystbådehavnen.
Gl. Skagen er en traditionsrig bydel i den vestlige del af Skagen. Her findes et stort ferieområde med sommerhuse, hoteller og restaurationer med god mad.

Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde. Grenen dannes af sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige.

Ved Grenen mødes to have - Skagerrak og Kattegat, og det kan ses på bølgerne, der kommer fra hver sin side. Det skaber voldso ...Læs mere om Skagen


Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler