Rejsemål: Europa > Spanien > Barcelona

Barcelona

Fantastiske Barcelona omfavner dig med sin betagende palette af pulserende storbyatmosfære, spændende oplevelser, feriecharme, sol og strand.

Her finder du enestående seværdigheder, moderne arkitektur, attraktioner, shopping, cafeer og natklubber, kunst, kulturoplevelser og historie.

Samtidigt er Barcelona beriget med et skønt klima med sol og varme, herlige sandstrande og mange muligheder for solbadning, badning og vandsport.

Sport, især fodbold, er en stor del af Barcelonas DNA.
Med det imponerende fodboldstadion Camp Nou som hjemmebane, med plads til 100.000 tilskuere, hersker storklubben FC Barcelona i byen – et ”must see” for enhver FC Barcelona fan.

Det er ikke så underligt at Spaniens næststørste by er et af Europas mest populære rejsemål – for Barcelona har bare det hele!

På grund af sin alsidighed, er Barcelona perfekt til både en kortere storbyferie på 3-4 dage eller en længere sol- og badeferie ved stranden. Byen kan med fordel besøges hele året.
Hvis du primært er i Barcelona for at nyde stranden, solen og det gode vejr, er juni, juli og august de bedste måneder. Det er dog også her der er flest turister og priserne er højere.

En storbyferie på f.eks. 3-7 dage udenfor højsæsonen, f.eks. i maj eller september - oktober, kan være bedst på grund af mindre trængsel ved attraktionerne og lavere rejsepriser.
Vejret er på denne tid stadig dejligt og mildt. Her kan du godt finde dig en billig storbyferie til Barcelona.

Den Catalanske hovedstad Barcelona har så meget at byde på at du måske ikke kan nøjes med at besøge den én gang. Højst sandsynligt vil du glæde dig til at rejse til Barcelona igen.


Det skal du se i Barcelona

Den catalanske hovedstad er med sine smukke bygninger, grønne parker, strand og vand, torve, stræder og afslappede byrum en seværdighed i sig selv.

Dertil kommer masser af helt unikke seværdigheder som er et "must see" når du besøger byen.

Den største af disse seværdigheder er uden tvivl den ufærdige kirke Sagrada Familia - Temple Expiatori de la Sagrada Família. Kirken besøges hvert år af millioner af turister. Kirken som der stadig bygges på, er på UNESCO's Verdensarvsliste, og betragtes som arkitekten Antoni Gaudis absolutte mesterværk.

Gaudi er også arkitekten bag "Knoglernes hus", Casa Batlló. Det er et særpræget herskabshus som ligner knogler, drager og planter.

Hvordan kommer jeg rundt i Barcelona?

Barcelona har et veludviklet transportnet bestående af metro, sporvogne og busser. Metroen er blandt Europas længste metronetværk med 8 linier og 165 stationer.
Det kan klart anbefales at købe et turkort med flere dages gyldighed (3, 4 eller 5 dage). På den måde kan man frit benytte hele netværket af metro, sporvogne og busser i byen.
Det er selvfølgelig også en mulighed at tage en af de sort-gule taxaer.

Mad og drikke i Barcelona

I Barcelona finder du et rigt udvalg af spisesteder i form af restauranter, cafeer, fastfoodrestauranter, barer osv.
Alle kulturer og køkkener er repræsenteret i byen, men vil du have en autentisk spansk oplevelse, så skal du besøge en af de mange hyggelige tapas-barer som findes overalt.
Til maden kan lokal spansk rødvin eller øl bestemt anbefales.


Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.












Kommentar-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.


Dele-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

Populært i Barcelona

Artikler



Vi anbefaler