Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Blokhus

Blokhus Niclas Jessen

Blokhus er et tidligere fiskerleje ved Vesterhavet - nu centrum i et charmerende, internationalt ferieparadis, hvor især restaurationslivet og turistbutikkerne præger byen.
Byen summer af liv og feriestemning.
Ferieperlen og badebyen Blokhus ved Jammerbugten på vestkysten har 21 kilometer lange brede, hvide sandstrande. Bilkørsel er tilladt på stranden.
Takket været strandens bredde og beskaffenhed kan man køre i bil på stranden fra Rødhus til Løkken. Hunde i snor er tilladt på stranden.
Blokhus strand regnes blandt Nordeuropas bedste badestrande. Fint hvidt sand, lune klitter og friskt blåt hav.
Stranden har EUs kvalitetsstempel Blå Flag.

Området omkring Blokhus giver med sin fantastiske skønne natur, utallige muligheder for trave- og konditure i skov og mose. I området er der ogsaå afmærkede cykel- og vandreruter, hvor man kan nyde naturen i fred og ro. Blokhus Klitplantage er et godt udgangspunkt for vandre- eller cykelture i et det smukke landskab med skov, klitter og Vesterhavets smukkeste badestrand.
Det brusende vesterhav indbyder til badning og vandsport, f.eks windsurfing.

Landskabet er et spændende bekendtskab året rundt.
Befolkningen kender havets skiftende luner - fra sommerens havblik til efterårets skumsprøjt.

Hver årstid sin charme. Efter en god efterårsstorm kan man være heldig at finde rav i det våde sand.

Faarup Sommerland ligger kun få km fra Blokhus. Her kan hele familien få en sjov dag med de mange forlystelser og badeland smukt beliggende midt i den dejlige skovnatur.
I Løkken ligger Action House, her finder du f.eks.:
bowling, laser-games, indendørs gokartbane, spillehal, paint ball - og meget mere.

Blokhus er et udpræget sommerhusområde - sommerhusene er beliggende både i det åbne klitlandskab og i skovområderne. Udlejning af sommerhuse i Blokhus foregår i stor stil gennem feriehusudlejningsbureau og privat sommerhusudlejning.
Der er ligeledes mulighed for camping og leje af ferielejlighed i feriecenter.

Der er rigelige indkøbsmuligheder i både Blokhus by og nærliggende Hune.

Video - Blokhus






Populært i Blokhus

Artikler



Vi anbefaler