Rejsemål: Danmark > Bornholm > Dueodde

Dueodde Strand og Dueoddefyret

Dueodde er et særdeles familievenligt ferieparadis beliggende på sydspidsen af Bornholm. Dueodde Strand er en af de skønneste og mest børnevenlige badestrande i Danmark. Stranden er bred med hvidt sand og beliggende ved klit og skov. Vandet er roligt og lavt og derfor meget børnevenligt.

I skoven bag stranden og klitterne ligger det dejlige ferieområde Dueodde.

Dueodde Fyr ligger i klitterne bag stranden. Med sine 45 m er det Nordens højeste fyr og har en fantastisk udsigt over området og Østersøen.

I Snogebæk tæt ved Dueodde Ferieby er der gode indkøbsmuligheder, røgerier, caféer og et hyggeligt og livligt havnemiljø.

Stranden er kendt for sit meget fine hvide sand. Området omkring Dueodde var oprindelig et stort sandflugtsområde, men det blev i 1800-tallet beplantet med fyrretræer, hjælme og marehalm for at begrænse sandflugten.
I dag er knap 850 hektar omkring Dueodde fredet af flere omgange, og der er specielle fredningsregler omkring sommerhusene i området.

Dueoddes sand er flyvesand og anses for at være Europas fineste.
I fjerpennenes og blækkets tid blev det strøet over et brev, for at det ikke skulle smitte af på det næste. Dueodde-sand kan endvidere anvendes i timeglas. Sandet danner klitter, der flytter sig.

Det vældige klitområde ved Dueodde knytter sig til sandstrandområdet, der går fra Hasle, fortsætter mod syd til Rønne og går via Arnager, Sose, Boderne, Dueodde og via Balka Strand til Nexø – et næsten ubrudt sandområde på omkring 30 km.




Populært i Dueodde

Artikler



Vi anbefaler