Rejsemål: Danmark > Vestjylland > Ertebølle
Ole Olsen
Området er først og fremmest kendt som følge af udgravninger som Nationalmuseet foretog i 1890'erne. Her afdækkede de at en stor bunke af muslinge- og østersskaller ikke var havnet her helt tilfældigt, men at bunken var menneskeskabt. Derudover afslørede udgravningerne at datidens mennesker havde boet stort set lige oven på bunken af skaller. Dette resulterede i det nye begreb køkkenmødding, som herefter vandt indpas inden for den europæiske arkæologi. Samtidig blev den kultur, som bopladsen hidrørte fra opkaldt efter Ertebølle, og benævnt Ertebøllekulturen. Bosættelsen og udgravningerne stammer fra den sidste del af Jægerstenalderen, hvor området var beboet fra 5200-4200 f.Kr..
Stenalderbopladsen ligger syd for Ertebølle og lige nord for den høje molérklint, Ertebølle Hoved. Her er siden opført det eksperimenterende arbejde museum Stenaldercenteret, som arbejder med en lang række aspekter inden for eksperimental arkæologi, der relaterer sig til den pågældende periode.
Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.
Vi anbefaler
-
Hoteller
Hotelovernatning i alle prisklasser - find det perfekte hotel her