Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Løkken

Skt. Hans - stranden Wedigo Ferchland

Løkken er byen for alle feriegæster på alle årstider. Byen ved vestkysten tilbyder det hele, hyggelig ferieatmosfære, shopping, kulinariske oplevelser, kunst og kultur, badeferie, aktiv ferie, afslapning og uforglemmelige oplevelser !

Løkken er indbegrebet af en ferieby ved Vesterhavet. Der er friske fisk, store sandstrande og et utilregneligt vejr. Løkkens motto er: "Løkken holder åben, når Danmark holder fri". Det er ikke uden grund. Butikkerne har åbent næsten fra solpopgang til solnedgang.

Løkken er en velassorteret handelsby, og byens centrale gader, Søndergade, Sdr. Strandvej og Nørregade samt Torvet, omdannes til gågade i sommerperioden.

Her hersker en næsten bazaragtig stemning blandt butikker, restauranter og cafeér med udendørs servering og de mange arrangementer, som finder sted på Torvet og gågaden i løbet af ferieperioderne.

Løkken er også hyggelige gader med små gule huse, cafeer, restauranter og butikker, samtidig kan man høre og dufte havet.

Den brede hvide sandstrand er ideel til at nyde strandlivets glæder, på alle årstider. I højsæsonen er Løkken en populær badeby med et festligt aften- og natteliv.
Løkken er en herlig blanding af en betagende natur og sjove oplevelser.

Faarup Sommerland ligger tæt på Løkken. Her kan hele familien få en sjov dag med de mange forlystelser og badeland smukt beliggende midt i den dejlige skovnatur.
I Løkken ligger Action House, her finder du f.eks.:
bowling, laser-games, indendørs gokartbane, spillehal, paint ball - og meget mere.

Løkken er et udpræget ferie- og sommerhusområde, sommerhusene er beliggende både i det åbne klitlandskab og i tættere bebyggelser. Udlejning af sommerhuse i Løkken foregår i stor stil gennem feriehusudlejningsbureau og ved privat sommerhusudlejning.
Der er ligeledes mulighed for camping og leje af ferielejlighed i feriecenter.

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.










Kommentar-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.


Dele-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

Populært i Løkken

Artikler



Vi anbefaler