Rejsemål: Danmark > Vestjylland > Thyborøn

Sneglehuset Reiner Buechtmann

Thyborøn er en by i Nordvestjylland, beliggende ved Limfjordens udløb til Vesterhavet. Den ligger i Region Midtjylland og tilhører Lemvig Kommune.

Byen er opstået om havnen nordligst på Harboøre Tange ved Thyborøn Kanal. Havnen blev anlagt i 1915-1918 og er med over 110 hjemmehørende fiskefartøjer, med en samlet tonnage på ca. 15.000 BT. en af danmarks største fiskerihavne. På havnen ligger ankeret fra den russiske orlogsfregat, Alexander Newski, der forulykkede 25. november 1868, ud for Harboøre Tange. Det blev fundet i 1958 og måler fem meter og vejer fem tons.

Byen er kendt for VLTJ, Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane, der er udødeliggjort af folkemusikgruppen Tørfisk, som også har hjemsted i Thyborøn.

Ved Thyborøn ligger Thyborøn-fæstningen, der er en af de største der blev anlagt af tyskerne under 2. verdenskrig. For at forsvare indsejlingen til Limfjorden blev der bygget 66 store og 40 mindre bunkere og kanonstillinger.


Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.








Kommentar-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.


Dele-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

Ferieboliger

Populært i Thyborøn

Artikler



Vi anbefaler