Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Tversted

Det populære blå ishus ved stranden

Tversted er en rigtig hyggelig lille by i det nordvestlige Vendsyssel ved Tannis Bugt. Her kan du nyde vestkystens bedste og bredeste strande, klitter og skove.

Tversted ligger i Hjørring Kommune og hører til Region Nordjylland. Byen har 551 indbyggere (2020) og ligger i Tversted Sogn.

Om sommeren stiger indbyggertallet, når tusinder af turister gæster den dejlige badeby, der af nogen kaldes "lille-Skagen".

Vest og øst for byen ligger sommerhusområder, ligesom byen rummer campingpladser og badehotel.

Et særkende ved Tversted Strand er den beskyttede beliggenhed inderst i Tannis Bugt. Hovedgaden Tannisbugtvej fører direkte ud på den ret brede sandstrand. Ydermere gør læ fra de norske fjelde, at Tversted sammen med Skiveren og Skagen er blandt de områder i Jylland, der får mest sol.

Hvert år i uge 42 afholdes der "Jazzy Days", hvor repræsentanter fra både dansk og international moderne jazz gæster byen.

Tversted er i 2014 blevet Nulskrald-landsby. Både fastboende og turister arbejder for at lave så lidt affald som muligt.

Wikipedia


Video - Tversted






Populært i Tversted

Artikler



Vi anbefaler