Aalborg Zoo

Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg, Danmark - WWW KORT
Giraffer i Aalborg Zoo

Giraffer i Aalborg Zoo Tomasz Sienicki

Aalborg Zoo er en bynær dyrepark, der ligger i Mølleskoven nær Aalborgs centrum.

Aalborg Zoo besøges på årsbasis af omkring 400.000 gæster, og parken rummer mere end 1.500 dyr, fordelt på ca. 126 forskellige arter og er på ca. 8 hektar. Haven blev indviet i april 1935. Gennem de senere årtier har Aalborg Zoo lagt stadig mere vægt på bæredygtighed og naturbevarelse, og spiller i dag en væsentlig rolle i flere internationale projekter om f.eks. dyrebeskyttelse og avl, formidling af viden, forskning og fokus på Fair Trade-produkter. Aalborg Zoo deltager i det inter­nationale avlssamarbejde til bevarelse af truede dyr. Aalborg Zoo blev som den første zoologiske have i verden miljøcertificeret og har naturbevarelse som overordnet formål. På adskillige fronter har Aalborg Zoo de senere år markeret sig med natur- og miljøbevarende projekter. Eksempelvis har Aalborg Zoo gennem mange år støttet Payamino-indianernes kamp for at bevare 60.000 hektar truet regnskov i Ecuador. Aalborg Zoo er også hovedsponsor på et projekt i Sydafrika, hvis primær formål er at beskytte elefanter og næsehorn mod krybskytteri. Sekundært bliver der på projektet, som støttes, også lavet forskning på bl.a. dyrenes vandringsruter og fødevalg.

Aalborg Zoo administrerede også tidligere forlystelsesparken Karolinelund, der i 2007 blev købt af Aalborg Kommune. Forlystelsesparken Karolinelund lukkede 4. september 2010, da Aalborg Kommune ikke længere ønskede at poste støttekroner i projektet.

Lige inden for indgangen ses skulpturen Det gode kup fra 1925, udført af C.J. Bonnesen. Skulpturen blev skænket til Aalborg Zoo af bryggeriet Urban.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Danmark > Nordjylland > Aalborg

Gammelt hus i Østerågade, Aalborg Liberaler Humanist

Festlige, spændende og charmerende Aalborg - med tilnavnet "Nordens Paris" - er beliggende i det nordlige Himmerland på sydsiden af Limfjorden.

Danmarks fjerde største by er utroligt mangfoldig og kan byde på et væld af oplevelser og sanselige indtryk.

Her er der fest og farver, med den verdenskendte Jomfru Ane Gade som nattelivets absolutte centrum, Karneval og byfester, barer og restauranter. Her er også ro og afslapning, parker og haver, lystbådehavne, friluftsbade, havnebad og endda en forholdsvis centralt beliggende campingplads i byen.

Som Nordjyllands kulturhovedstad tiltrækker Aalborg hvert år et stort publikum til koncerter, shows, teater, messer, udstillinger og forskellige former for underholdning.
De største trækplastre er her Aalborg Kongres & Kultur Center, Musikkens Hus, Nordkraft, Aalborg Teater og kunsmuseet Kunsten.

Som en gammel industri- og handelsby har Aalborg endvidere en smuk gammel bydel med sin helt ege ...Læs mere om Aalborg




Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler