Rundetårn

Købmagergade 52 A, 1150 København K, Danmark - WWW KORT
Rebussen på tårnet

Rebussen på tårnet

Rundetårn er et 41,55 meter højt observationstårn, der ligger i Købmagergade i Indre By, København. Højden på 34,8 meter refererer kun til udsigtsplatformens højde over gadeniveau. Dertil kommer observatoriet, som er 6,75 meter højt. Tårnet er særligt kendt for sin spiralgang, der fører næsten hele vejen op til udsigtsplatformen.

Rundetårn har været benyttet som lokation i en lang række danske film og tv-serier, hvilket inkluderer Den kloge mand (1937), Genboerne (1939), Elly Petersen (1944), Dorte (1951), Rekrut 67 Petersen (1952), Farlig ungdom (1953), Far til fire og onkel Sofus (1957), Charles' tante (1959), Det er ikke appelsiner - det er heste (1967), Midt i en jazztid (1969), Mafiaen, det er osse mig (1974), Hopla på sengekanten (1976), Walter og Carlo - yes, det er far (1986), Brødrene Mortensens jul og Olsen-banden Junior (2001).

I Det var paa Rundetaarn fra 1955 er bygningen stedet, hvor filmens hovedpersoner i klimaks mødes og skurken forsøger at stjæle pengene, der er omdrejningspunkt for filmen.

I 1968 udkom børnebogen Da yggenykkerne stjal Rundetårn (ISBN 87-590-2355-4) skrevet af Jørn Birkeholm. Historien handler om nogle grønne trebenede fugle, der stjæler Rundetårn ved at save det over. En bager, som har set det og fortæller det til politiet, bliver anholdt for tyveriet. Til sidst køber byen tårnet tilbage for en pose småkager.

Af stor interesse er inskriptionen på Købmagersiden af tårnet, det omfatter tetragrammatonnet. Øverst på Rundetårns facade findes en forgyldt inskription: en rebus. Christian 4.s egenhændige skitse til den opbevares i Rigsarkivet.
Den folkelige udlægning af rebussen blev:
Doktoren med kniv dirigerer krimskrams ind i hjertet på Christian 4.

På væggen over toppen af sneglegangen hænger Rundetårns planetmaskine, der viser de 6 inderste planeter i solsystemets aktuelle stilling; Solen, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Maskinen er drevet af et ur, der skal trækkes op ugentligt. Den første planetmaskine i Rundetårn blev opsat af Ole Rømer i 1697 i loftet i toppen af tårnet. Oprindeligt benyttede maskinen Tycho Brahes verdensbillede, hvor Jorden er i centrum, mens de andre planeter bevæger sig rundt om solen. Senere blev maskinen ændret, så den både kunne vise Tycho Brahes verdensbillede og det kopernikanske med solen i centrum. Efter Københavns brand i 1728, hvor maskinen blev ødelagt, blev maskinen repareret - og denne gang kun til at vise det kopernikanske verdensbillede. I 1822 fik maskinen sin nværende lodrette placering, i i starten af det 20. århundrede blev urværket føjet til.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Sjælland > Nordsjælland > København

Gardere på Amalienborg Bente Jønsson

København, perlen blandt nordiske metropoler, lokker rejsende fra fjern og nær til sig med sin unikke blanding af kultur, historie og livlig atmosfære.

Som Danmarks hovedstad og hjertet af Øresundsregionen stråler København med en særlig tiltrækningskraft, der får besøgende til at føle sig hjemme fra det øjeblik, de sætter deres fod i denne fantastiske storby.

Fra det øjeblik, man træder ind i København, fornemmer man byens puls, der pulserer med liv og energi.
Dens ikoniske skyline, kendetegnet ved spidse spir og moderne arkitektur, hilser besøgende velkommen til et sted, hvor fortid og fremtid mødes i en smuk harmoni.

De fleste udenlandske turister i København kommer fra nabolande som Sverige, Norge og Tyskland, men byens tiltrækningskraft strækker sig langt ud over disse grænser. Med Øresundsforbindelsen, der forbinder København med Malmø, udgør byen et kulturelt og økonomisk epicenter i hele regionen.

Køben ...Læs mere om København




Populært i København

Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler