Tsambika strand

KORT
Tsambika Strand

Tsambika Strand Stefan Krause

En af de absolut flotteste naturlige sandstrande på Rhodos, er uden tvivl den populære Tsambika strand.
Stranden ligger smukt placeret i Tsambika bugten på østkysten, midt imellem Rhodos by og Lindos. Den ligger i flotte omgivelser omgivet af bjerge og natur, blot 1,5 km fra feriebyen Kolymbia.

Her er vandet krystalklart, og det gyldne sand er finkornet på den brede og 800 m lange sandstrand.
Det lave vand, som kun langsomt bliver dybere, er meget børne- og familievenligt.

Tag til Tsambika-stranden for at tage bade, tage solbad, slappe af og dyrke vandsport.
Tsambika klosteret som ligger højt placeret over stranden, er også et besøg værd. Herfra er udsigten over bugten og landskabet fantastisk.

Strandens faciliteter

På stranden er der mulighed for at leje solsenge med parasoller, der er toiletter, brusere og omklædningsmuligheder. Der er god plads til at lægge sig i sandet, hvis man ikke ønsker at leje en solseng.
Stor parkeringsplads ved stranden.

Flere spisesteder, strandbarer og et mini-marked stiller sulten og tørsten.

Der tilbydes forskellige former for vandsport langs stranden.

Sådan kommer du til Tsambika strand

Er du i bil, kan du køre direkte til strandens store parkeringsplads.

Der kører flere busser direkte til stranden, bl.a. fra Rhodos by ved busterminalen.


Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Grækenland > Rhodos > Kolymbia

Atlantica Aegan Blue hotellet ved stranden Böhringer Friedrich

Kolymbia er et dejligt friseret ferieområde med et par lokale barer og restauranter, men det er et område med hovedsageligt all-inclusive-hoteller, helt perfekt til dovne, afslappende solfyldte dage og livlige nætter.

Kolymbia er beliggende omkring 4 km fra Afandou på østkysten, halvvejs mellem Rhodos by og Lindos.

Dette populære og dejlige ferieområde er mest berømt for sin "Eucalyptus Alley", der strækker sig flere kilometer lang fra hovedvejen til vejen til havet.
Der er et bredt udvalg af restauranter og butikker langs Eucalyptus Alleen og ved strandene.

Kolimbia tilbyder også et omfattende udvalg af underholdning fra græske nætter til lounge, cocktailbarer osv.

Som en ekstra fordel er der også nogle af de bedste strande på øen Rhodos, der tilbyder flere former for vandsport.
De to strande er en blanding af både sand og småsten, der tilbyder god solbadning og sikker svømning.

Her er der garanti for en solsik ...Læs mere om Kolymbia




Populært i Kolymbia

Artikler



Vi anbefaler