Vester Mølle

KORT
Vester Mølle set fra højskolen

Vester Mølle set fra højskolen Erik Christensen

Vester Mølle sydøst for Søby på Ærø er en af Danmarks ældste hollandske vindmøller. Møllen er opført i 1834 som erstatning for to stubmøller og har været i brug indtil begyndelsen af 1980.

Møllebygningen og undermøllen er opført i grundmur på et kampestensfundament. Overmølle og hat er stråtækt. Den har fungeret som kornmølle, og foruden mølleriet har der været drevet handel med korn og foderstoffer. Møllens lofter er bevaret med ældre bræddegulve og en enkel ligeløbstrappe i træ. En del ældre mølleinventar er bevaret herunder blandt andet stjernehjul, hjul- og vingeaksel, samt en del kværne.

Møllen og Møllegården blev bygningsfredet 1964.

Den grundmurede og stråtækte møllegårds stuehus og avlsbygning, nord for møllen, er fra 1800. Avlsbygningen er en enetages bygning, der er opført dels i bindingsværk og dels i grundmur. Bindingsværket er sorttjæret, mens tavl og murpartier er pudsede og hvidkalkede.

Møllegårdens bygninger rummer i dag Kunsthøjskolen på Ærø med maleatelier, skulptur- og medieværksted, bibliotek og foredragssal.

Wikipedia

Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.

 


Rejsemål: Fyn & øer > Det Sydfynske Øhav > Ærø

Hyggelige Brogade i Ærøskøbing Erik Christensen

Charmerende og idylliske Ærø

I bunden af det Sydfynske Øhav ligger den idylliske og naturskønne ø Ærø.
Her stortrives den helt særlige og charmerende ø-stemning med hyggelige landsbyer og stemningsfyldte havnebyer, velplaceret i den smukke og varierende ø-natur.

Ærøs natur byder både på flade grønne marker, bakker, høje klinter og dejlige badestrande. Øen er ideel til cykelture og vandring. F.eks. kan du benytte dig af Øhavsstien som er en af Danmarks længste vandreruter, hvoraf de 36 km vandrestier ligger på Ærø.

Hvordan kommer jeg til Ærø ?

Du kan selvfølgelig komme med egen båd til Ærø eller du kan sejle til øen med færge fra Svendborg, Faaborg, Rudkøbing eller Fynshav.

Hvad skal jeg opleve på Ærø ?

Ærø er fuld af oplevelser. Bare det at mærke roen og stemningen på den hyggelige ø, er en stor oplevelse i sig selv. Tag rundt på øen og besøg de små landsbyer, mærk naturen og ...Læs mere om Ærø




Nordic Choice Hotels er Nordens største hotelkæde

Artikler



Vi anbefaler