Rejsemål: Europa > Italien

Gondolier i Venedig, med Rialtobroen bagved.

Det er nemt at blive forelsket i verdens femtestørste turistdestination, støvlelandet Italien.

Med dets tusindår gamle historie, spændende kunst og kultur, sol, strand, og fantastiske mad, er det en unik perle med foden i middelhavet.

Millioner af turister rejser hvert år til Italien. Det er der rigtig mange gode grunde til.

Du kan udforske og blive betaget af landets mange kunstskatte som fascinerende bygninger, slotte, paladser, kirker, monumenter og historiske gader. Historiens vingesus nydes i fulde drag i Italien, Romerrigets centrum som stadig er synlig i de smukke sydlandske omgivelser.

En rejse til Italien er også fremragende strande og betagende naturlandskaber uden for byerne, storbyferie, spændende kultur og fantastisk mad og vin, alt sammen i en behagelig indpakning af sol, vand og lunt klima.

Italien er jo verdenskendt for pizza, pasta og fantastisk rødvin, ja faktisk er Italien verdens største vinproducent. Der er mange kendte italienske vine, især rødvine. Berømte rødvine er Sassicaia, Amarone og Barolo fra Norditalien, Brunello og Chianti fra Toscana, Aglianico fra Basilicata og Campania.

Mange andre delikatesser kommer fra Italien. I Umbrien og Piemonte findes trøfler. Risotto er en typisk Norditaliensk ret. Italien er desuden verdensberømt for is og oste.

Ønsker du at opleve mangfoldigheden af hvad Italien har at byde på, kan vi anbefale at du tager på en kør-selv-ferie i Italien. Her er der rige muligheder for overnatning på campingplads, hotel eller feriebolig.

Skræddersy din rejse til Italien så den passer perfekt til dig, eller bestil en pakkerejse - sommer eller vinter - en forlænget weekend eller flere uger - valget er dit.


Video-plugin kan ikke vises da du har fravalgt cookies - klik her for at ændre indstillinger.





> Campania > Lazio > Lombardiet > Umbrien


Artikler



Vi anbefaler