Rejse til Frankrig - det skal du vide

Velkommen til cafeen.

Forførende Frankrig

Charmerende byliv, lækker mad og vin, en fantastisk flot natur, historie og spændende seværdigheder – friske kyster, spændende alper og et formidabelt middelhavsmiljø - du er i verdens mest besøgte land, Frankrig.
Her får du nyttig viden og gode tips til din rejse til Frankrig.

Hvordan er vejret i Frankrig ?

Frankrig ligger nær Atlanterhavet og med den sydlige kyst mod Middelhavet. Derfor har det meste af Frankrig et tempereret klima med et mildt og fugtigt kystklima fra vest. I Sydfrankrig ved Middelhavskysten er der stabilt subtropisk klima med høje temperaturer og tørre varme somre.

Skal jeg have pas med til Frankrig?

Ja, som dansk statsborger skal gyldigt pas medbringes når du rejser til Frankrig. Selvom Frankrig er med i Schengen-samarbejdet, skal passet bruges til at dokumentere at du er dansk statsborger.
Et gyldigt pas er den eneste dokumentation af statsborgerskab for danske statsborgere som er internationalt godkendt. Passet skal være gyldigt under hele opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet.
Der er ikke visumkrav for danske statsborgere.

Gælder det blå EU-sygesikringskort i Frankrig?

Ja, i Frankrig er offentlig sundhedsbehandling gratis ligesom i Danmark.
Hospitaler og læger skal være tilknyttet den offentlige sygesikring. Kortet dækker ikke sundhedsbehandling hos private læger og hospitaler, og nogle opererer med begge dele.
Vær derfor opmærksom på at du modtager den offentlige, og dermed gratis, sundhedsbehandling.
Det anbefales at købe en rejseforsikring hvis du ønsker yderligere dækning, f.eks. privat behandling, medicin og gratis hjemtransport.

Sprog

Det officielle sprog i Frankrig er fransk.
Franskmænd er ikke udpræget gode til engelsk. Dog taler mange unge i turistbranchen lidt engelsk. "Goddag" hedder "Bonjour" på fransk.

Valuta & betalingskort

Valutaen i Frankrig er EURO (EUR). En Euro = 100 Eurocent
Det er muligt at betale med betalingskort de fleste steder, dog ikke altid på småbeløb. Hav altid kontanter på dig til småindkøb m.m.
Betalingskort som Visa, Mastercard og Eurocard kan benyttes mange steder i hæveautomater.

Drikkepenge

I Frankrig har de stort set samme regler for drikkepenge på spisesteder som i Danmark, drikkepenge er inkluderet i prisen. Det er alligevel normalt at give drikkepenge ved at runde op eller lægge 5-10 % til beløbet, hvis du er særligt tilfreds med maden og betjeningen.

El

I Frankrig er der 230 volt i stikkontakterne. Adapter til danske stik er ikke nødvendigt.

Telefon & internet

Frankrigs landekode er +33. Internet er tilgængeligt på de fleste hoteller.

Drikkevand

Postevand fra hanen kan godt drikkes. Vandet kan dog have en bismag af klor, som bruges til rensning af vandet.

Tidszone

Frankrig er i tidszone GMT +1 (Danmark er i GMT +1). Klokken er derfor det samme som herhjemme.

Religion

Den største religion i Frankrig er katolismen. Derudover er der andre religiøse retninger som f.eks. den protestantiske kirke, islam m.m.
25-30 % af franskmændene regner sig selv som ikke religiøse.



 


Rejsemål: Europa > Frankrig

Nice, Sydfrankrig

Frankrig, landet med sit romantiske sprog, kunstneriske arv, sublim gastronomi og en rig historie, er en destination, der lokker rejsende fra hele verden.

Fra de ikoniske boulevarder i Paris til de solbeskinnede vinmarker i Provence, byder Frankrig på en uovertruffen mangfoldighed af oplevelser, der appellerer til enhver smag og interesse.

Geografisk variation: Fra Alperne til Atlanterhavet

Frankrigs geografiske diversitet er en nøglefaktor, der gør det til et alsidigt feriemål.

Alperne, kendt for deres majestætiske skønhed og fremragende skisportssteder som Chamonix og Courchevel, tiltrækker vinterentusiaster fra hele verden.

På den anden side byder de solrige strande ved Den Franske Riviera og Atlanterhavskysten på afslappende øjeblikke og vandsportsaktiviteter.

Provence's lavendelmarker og de betagende landskaber i Dordogne-regionen tilbyder også en rolig og naturskøn atmosfære, perfekt til dem, der søger en mere la ...Læs mere om Frankrig




Populært i Frankrig

Artikler



Vi anbefaler