Rejse til Portugal - det skal du vide

Besøg Algarvekysten i Portugal

Portugal

Lange billedskønne sandstrande kun afbrudt af imponerende klippeformationer og eventyrlige grotter. Autentiske småbyer og flotte historiske bygningsværker i storbyerne.
Læg dertil at Portugal er et de varmeste lande i Europa.
Derfor er landet et populært ferieparadis.
Her får du nyttig viden og gode tips til rejsen til Portugal.

Hvordan er vejret Portugal ?

Portugal er med sit subtropiske klima et af de varmeste lande i Europa. Det har varme somre og milde vintre. Sommertemperaturen er op til 28 grader og den gennemsnitlige havtemperatur ligger på 17 – 23 grader.

Den nordlige del af Portugal er køligere end den sydlige og der kan her falde sne om vinteren.

Skal jeg have pas med til Portugal ?

Ja, som dansk statsborger skal gyldigt pas medbringes når du rejser til Portugal. Portugal er med i Schengen-samarbejdet, men passet bruges til at dokumentere at du er dansk statsborger.
Passet skal være gyldigt under hele opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet.
Der er ikke visumkrav for danske statsborgere ved ophold under 90 dage.

Gælder det blå EU-sygesikringskort i Portugal ?

Ja, i Portugal er offentlig sundhedsbehandling gratis ligesom i Danmark. Hospitaler og læger skal være tilknyttet den offentlige sygesikring. Kortet dækker ikke sundhedsbehandling hos private læger og hospitaler, og nogle opererer med begge dele.
Vær derfor opmærksom på at du modtager den offentlige, og dermed gratis, sundhedsbehandling. En offentlig sundhedsklinik hedder i Portugal: “Centro de Saúde”.
Det anbefales at købe en rejseforsikring hvis du ønsker yderligere dækning, f.eks. privat behandling, medicin og gratis hjemtransport.

Sprog

Det officielle sprog i Portugal er portugisisk.
Rigtig mange portugisere taler engelsk. "Hej" hedder "Olá" på portugisisk.

Valuta & betalingskort

Valutaen i Portugal er Euro (EUR). En Euro = 100 Eurocent
Det er muligt at betale med betalingskort de fleste steder, dog ikke altid på småbeløb. Hav altid kontanter på dig til småindkøb m.m.
Betalingskort som Visa, Mastercard og Eurocard kan benyttes mange steder i hæveautomater.

Drikkepenge

Det er meget normalt at give drikkepenge, når man er ude og spise på restaurant i Portugal. Giv drikkepenge ved at runde op eller lægge 5-10 % til regningen.
Stuepigen kan med fordel gives 5-10 Euro pr. uge.
Ved Taxakørsel gives der 10-15% i drikkepenge.

El

I Portugal er der 220 volt i stikkontakterne. Adapter til danske stik er ikke nødvendigt.

Telefon & internet

Portugals landekode er +351. Internet er tilgængeligt på en del hoteller men kvaliteten kan være svingende.

Drikkevand

Postevand fra hanen kan godt drikkes. Nogle steder er der dog tilsat klor til drikkevandet, derfor anbefales det at drikke flaskevand.

Tidszone

Portugal er i tidszone GMT (Danmark er i GMT +1). Klokken er derfor en time bagefter herhjemme.
Når klokken er 12 herhjemme er den 11 i Portugal.

Religion

Den største religion i Portugal er den romersk-katolske tro.



 


Rejsemål: Europa > Portugal

Sporvogne i Lissabon, Portugal

Portugal er en enestående feriedestination fyldt med en blanding af smukke kyststrækninger, fascinerende historie, lækker mad og venlige mennesker. Som et af Europas varmeste lande tiltrækker Portugal besøgende året rundt, der ønsker at nyde landets fantastiske klima og charmerende atmosfære.

Portugals kyststrækninger er en af landets største trækplastre. Fra de flade sandstrande ved Algarvekysten til de dramatiske klipper ved Kap Roca og Kap Sankt Vincent, tilbyder Portugal et utal af muligheder for strandentusiaster.

Algarvekysten er især populær for sine gyldne sandstrande, klare blå farvande og imponerende kløfter, der tilbyder en naturlig skønhed, der er svær at modstå.

Sol og strandliv

Portugals kyststrækning strækker sig langs Atlanterhavet og er kendetegnet ved sine imponerende sandstrande, smukke klippeformationer og maleriske bugter. Algarvekysten er især populær blandt sol- og strandentusiaster, med sit krystalk ...Læs mere om Portugal


Populært i Portugal

Artikler



Vi anbefaler