Rejse til Spanien - det skal du vide

Spanien er perfekt til sol- og badeferie

Danskernes favoritferiemål Spanien

Spaniens lange badestrande og solsikre ferieområder har i mange år været blandt danskernes absolutte favoritter. Spanien er indbegrebet af ferieafslapning og gode oplevelser i syden.
Her får du gode tips og nyttig viden om at rejse til Spanien.

Hvordan er vejret i Spanien ?

Det spanske klima spænder over hele 3 klimazoner. Man kan dog altid være sikker på at der i Spanien er solrigt og tørt.
Den nord-vestlige del af landet har Atlanterhavsklima med mildt og fugtigt vejr. Området kaldes også ”det grønne Spanien”.
Det centrale Spanien har meget varme og tørre somre med temperaturer helt op til 40 grader, og kolde vintre med sne og frost.
De østvendte kyster og den syd-østlige del af Spanien har middelhavsklima med solrige, varme og tørre somre. Det er også især her turisterne tiltrækkes af det dejlige vejr.

Skal jeg have pas med til Spanien ?

Ja, som dansk statsborger skal gyldigt pas medbringes når du rejser til Spanien. Passet skal være gyldigt under hele opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet.
Der er ikke visumkrav ved længere tids ophold for danske statsborgere.

Gælder det blå EU-sygesikringskort i Spanien ?

Ja, i Spanien er offentlig sundhedsbehandling gratis ligesom i Danmark. Hospitaler og læger skal være tilknyttet den offentlige sygesikring. Kortet dækker ikke sundhedsbehandling hos private læger og hospitaler, og nogle opererer med begge dele.
Vær derfor opmærksom på at du modtager den offentlige, og dermed gratis, sundhedsbehandling.
Det anbefales at købe en rejseforsikring hvis du ønsker yderligere dækning, f.eks. privat behandling, medicin og gratis hjemtransport.

Sprog

Det officielle sprog i Spanien er Spansk.
Engelsk tales i turistområderne. "Hej" hedder "Hola" (udtales ”Ola”) på Spansk.

Valuta & betalingskort

Valutaen i Spanien er Euro (EUR).
Det er muligt at betale med betalingskort mange steder, dog ikke på småbeløb. Hav altid kontanter på dig til småindkøb m.m.
Betalingskort som Visa, Mastercard og Eurocard kan hæves mange steder i hæveautomater.

Drikkepenge

I Spanien har de stort set samme regler for drikkepenge på spisesteder som i Danmark, drikkepenge er inkluderet i prisen. Giv drikkepenge ved at runde op, hvis du er særligt tilfreds med maden og betjeningen.
Stuepigen kan med fordel gives 5 Euro pr. uge.
Ved Taxakørsel gives der ikke drikkepenge.

El

I Spanien er der 230 volt i stikkontakterne. Adapter til danske stik er ikke nødvendigt.

Telefon & internet

Spaniens landekode er +34. Internet er tilgængeligt på de fleste hoteller.

Drikkevand

Postevand fra hanen kan godt drikkes. Ofte smager det dog ikke godt, derfor anbefales det at købe vand på flaske.

Tidszone

Spanien er i tidszone GMT +1 (Danmark er i GMT +1). Klokken er derfor det samme som herhjemme.

Religion

Spanien er primært romersk-katolsk. Spaniere dyrker dog ikke religionen i høj grad. Husk at der kræves anstændig påklædning ved færdsel i kirker og helligdomme.



 


Rejsemål: Europa > Spanien

Sardinero strand, Santander

Spanien, et land rigt på historie, kultur, sol og gastronomi, er en destination, der appellerer til rejsende med forskellige interesser og præferencer.

Fra de pulserende byer til de maleriske kyststrækninger og historiske monumenter, byder Spanien på en mangfoldig palet af oplevelser, der gør det til et af de mest elskede ferielande i verden.

Geografisk mangfoldighed: Fra strande til bjerge

Spanien har en imponerende geografisk diversitet, der gør det til et ideelt rejsemål for enhver type rejsende.

De berømte strande ved Costa del Sol og Costa Brava er perfekte til solbadning og vandsport.

Costa del Sol, med byer som Marbella og Malaga, tiltrækker feriegæster med gyldne strande og et pulserende natteliv.

For naturelskere tilbyder Pyrenæerne og Sierra Nevada betagende bjerglandskaber og fantastiske vandrestier.

Nationalparker som Picos de Europa og Doñana National Park er skatkamre af biodiversitet og et paradis f ...Læs mere om Spanien




Artikler



Vi anbefaler